TOPO®

TOPO-isoleringskapper er fremstillet af polyuretan med en praktisk lambda-værdi på mindre end 0,027 W/mK. Det er derfor store energimængder, der spares ved at isolere ventiler og armaturer med TOPO-isoleringskapper.

TOPO-isoleringskapper reducerer varmespild og forbedrer varmeøkonomien væsentligt. Derudover opnås en behageligere arbejdstemperatur i de rum hvor TOPO-isoleringskapper anvendes.

TOPO-isoleringskapper er en effektiv og fleksibel løsning, når armaturer og ventiler skal isoleres, og passer til næsten alle typer af ventiler og armaturer.

TOPO-isoleringskapper lader sig let bearbejde, så den kan monteres på svært tilgængelige steder. Skal der f.eks. monteres kapper på tætsiddende ventiler, kan kapperne tilpasses efter behov, uden isoleringsevnen går tabt. Kapperne er fremstillet, så de let kan tilpasses med sav eller kniv. Tilpasning kan være nødvendig i ældre installationer, hvor afstanden mellem rør og vægge ikke er forberedt for isolering.

Af andre fordele ved TOPO-isoleringskapper kan nævnes:

  Problemfri inspektion og udskiftning af enheder hvor TOPO-isoleringskapper er påmonteret
  Let at montere og demontere
  Kan genanvendes
  Halogen- og CFC fri
  Anvendelsestemperatur indenfor -8ºC til +120ºC
  Er udviklet, så flangearmaturer kan udskiftes uden at beskadige den tilhørende isolering
  Er brandhæmmende i klasse B2 efter DIN 4102
  Tåler de fleste syrer og angribes ikke af råd, svamp eller mug
  "Trækker" ikke fugt og bliver i modsætning til våd mineraluld ikke varmeledende
  Kappen er udvendig beklædt med plastfolie (Isogenopack)
  Kan monteres, så isoleringen bliver diffusionstæt og installationen dermed beskyttes mod kondens og korrosion
  Kan anvendes, hvor der er snæver plads, idet kappen med simpelt værktøj kan deles og tilpasses på stedet